LANDBRUGET ER FOR SPECIALISTER, MENER CHARLES KASTBERG. ALLIGEVEL HAR HAN KASTET SIG HOVEDKULS UD I ERHVERVET.Artikel fra Landbrugsavisen d. 23. august 2018

Charles Kastberg kigger tilfreds ud over landskabet fra den lille bakketop, hvor han har kørt bilen ind til grøftekanten.

»Her kan man rigtig se det«, siger han og udpeger ivrigt Bjerre Herreds Landbrugsselskabs jorder i det kuperede landskab mellem Horsens og Hedensted.

56-årige Charles Kastberg er egentlig fødevaremand med salgs- og marketingstillinger i fiske- og kyllingeindustrien. Men i 2014 ringede en bank.

»De spurgte, om jeg var interesseret i at købe en gård. Vi regnede på tallene og holdt et møde. Ved slutningen af mødet sagde de: ’der blev du gårdejer’«, fortæller han.

»Før det var det eneste, jeg havde med landbrug at gøre, at jeg havde lavet en golfbane ved Hobro«, smiler han.

Han købte først 170 hektar, og et halvt år senere 130 mere. Med i købet fulgte en alvsbesætning med 750 årssøer.

Forpagtere konkurs
Driften har ikke været problemfri. Den første forpagter af besætningen blev rekonstrueret og Charles Kastberg måtte overtage. Det samme skete med forpagteren af jordbruget et år senere, og kun med hiv og sving fik man høsten i hus.

I dag driver han selv jorden. En beregning i bestyrelsen viste, at det ikke kunne betale sig at købe maskiner, så der er maskinstation på.

Efter selv at have haft ansvaret for avlen et års tid, fik Charles Kastberg nye forpagtere på.
»Kun 20 procent af svineproducenterne klarer sig rigtig godt. Det ville være urealistisk at tro, at vi kunne komme udefra og gøre det lige så godt. Vi har løftet det til et niveau, og så har vi afhændet det til nogle, der kan bringe det videre. Vi har brugt mange kræfter på at have de bedste medarbejdere og samarbejdspartnere.«

Bag sig har han en bestyrelse med to venner og landmænd.

»Det sikrer, at vi ikke begår unødvendige fejl. Meget kunne være gået helt anderledes, hvis ikke jeg havde fået så mange gode råd«, siger han og kalder landbruget et specialisterhverv. Men også et erhverv, der bringer familien sammen.

Derfor er et af de huse, der nu renoveres, bestemt for familien. Så kan de bruge weekender på at gå på jagt, nyde naturen og følge landbruget.

»Vi har en kæmpe glæde ved at have det her landbrug. Det er på rekordtid blevet en del af vores identitet i familien«, siger han.

»Landbrug holder mig på tæerne. Hvis jeg troede, at jeg kom fra en branche med meget udsving i priserne, så er jeg blevet klogere. Man skal have hele verden i hovedet. Det er enormt sjovt, men kan også give mig hovedpine. For et landbrug, der giver underskud, gider jeg ikke«.

Hidtil er det heller ikke gået sådan. Selskabet bag har på få de år oparbejdet en egenkapital på 14 mio. kr. Det skyldes stigninger i jordpriser, udlægning til byjord, samt værdistigningerne på de istandsatte huse. Charles Kastberg synes, at det hele hænger naturligt sammen for et landbrug.

»Køber man en gård, har man også en forpligtelse til at drive det, synes jeg. Der skal være liv og mange folk, det hører sig til på landet. Jeg forstår godt landbrugets bekymring for, at det hele bliver købt af fonde og investorer. Men det er ikke den måde, vi driver det på.«